VELKOMMEN TIL SIDEN OM :
KUNG FU MAGASINET
Velkommen til siden, som jeg håber på, vil bringe dig gode og oplevelsesrige minder frem.
Vi skal ud på en lille rejse tilbage i tiden, på en meget varm og klæbrig sommerdag i 1976.
Jeg er blot 12 år gammel, og jeg sidder ude i min gamle mormors redskabsskur, i en elskelig og blomstrende have i haveforeningen "Kongelunden", med enden stikkende lige op i vejret og med hele hovedet dybt begravet nede i en gammel træ ølkasse fyldt med alskens nostalgiske "gamle" slidte og halv ødelagte blade.
Anders And, Basserne, Sabotør Q 5, Spion 13, Knold og Tot, Gyldenspjæt, David Crockett, og Kung Fu magasinet, og mange flere.
Jeg kendte hvert eneste blad udenad, jeg kendte alle deres historier forfra og bagfra, og det gjorde absolut ikke spor, for jeg elskede den følelse af gensynet med en "gamle ven".
Det var ligesom om, og jeg kunne lugte hvert eneste blad fra hinanden. De havde alle sammen, en helt speciel og perfekt lugt, og hvert blad indeholdte, en helt speciel stemning, og havde en gylden aura omkring sig.
Det var som om "tiden stod stille", når jeg, i timevis, sad og fordybede mig, i bladene, derude på græsset ude i mormors magiske have.
Og det var her det hele begyndte.....
Tiden var i nostalgiens tegn, og jeg havde i årevis trænet på livet løs, selvom jeg faktisk kun var 12 år gammel, men jeg startede tidligt, og synes selv - jeg var nogenlunde til det, jeg kunne, om det så var judo, eller karate......men sandheden var, at når jeg faldt over et´ af de gamle Kung fu magasiner, så kunne ingen eller intet bryde igennem hos mig, og jeg var i en hel anden verden, billedligt talt.
<!--[if !supportLineBreakNewLine]-->
Jeg hørte ingenting, og havde ikke lyst til noget andet - end at være i fantasiens land, hvor jeg pludselig kunne identificere mig med, den uretfærdig der udspillede sig omkring vores hovedrolle indehaver i Kung fu magasinet, nemlig Shang-Chi. Des mere jeg læste om Shang-Chi, des mere lignede jeg ham. Han var en helt, min helt. Og jeg er helt sikker på, at jeg langsomt - men sikkert, tog over.
Jeg legede dengang, at jeg fandt et fiktivt viskelæder frem, der stil sikkert kunne slette Shang-Chi, fra nethinden af læserne, og kun så mig som helten, der kæmpede imod uretfærdigheden, og den tonse onde Fu Manchu.
Jeg opdagede hurtigt, at i tegneseriens univers kunne jeg ånde ud, fra virkelighedens stress og jag, og tage mig en slapper fra diverse pligter, de voksnes råben og skrigen, mine søskendes drillerier, lektierne og det ansvar det også var... dengang, at være barn, og få en på opleveren. Her i ingenmandsland, kunne jeg svæve på en sky, vandre på bjergenes toppe, og spejde mig ud over hele verden, og redde de folk som var i nød, idet jeg havde fået superkræfter, og overnaturlige evner, og min jævne kampkunst evner, var i løbet af natten blevet til det ultimative. Jeg havde nået mine mål.
Det var stort dengang. Meget stort.
Og ikke bare for mig, men for rigtigt mange drenge, og piger, og halv voksne, der ikke ønskede at blive alt for hurtigt voksne, idet den erkendelse betød, pligter og det kæmpe ansvar man havde, ved at være rigtigt voksen. Så der var rigtig mange, der gemte sig, så længe det var dem muligt, i Kung Fu Magasinets herlige univers.
Behovet for dramatik, fri fantasi og længsel til fremmede himmelstrøg, kom hurtigt til landets teenagere, der efterhånden var træt af landets, ensidige sort / hvide tv kanal, (dengang var der jo kun en Tv kanal, nemlig DR 1), der dengang kun sendte programmer efter kl. 18:00. Og som regel var det transmissioner fra folketinget, TVA (Tv avisen), ½ times børneprogram, eller et tv spil af Leif Panduro.
TV var dengang kun en oplysningskilde til det ganske land, om hvad der rørte sig rent politisk eller kulturelt ude i verden, og indenfor murene i lille Danmark.
<!--[if !supportLineBreakNewLine]-->
I må huske på, at dengang var Danmark, meget ren og uskyldig, og var først lige vågnet op af sit mangeårige vinter hi, fra sin Tornerose søvn, og havde kun få år i forvejen haft ganske få tilfælde af hård kriminalitet, voldsomme overfald, og mord.
Og vedr. de selvforsvars klubber, der lå skjult rundt om i det ganske land, hørte man næsten ingenting til, idet alt dengang skulle foregå i al hemmelighed, idet de gængse stilarter, skulle forblive hemmelighedsfyldte og mystiske, for - at bevare troværdigheden, og rendyrkelsen af originaliteten i kampkunsten.
Vorherre på lokum - tænker mange af os i dag, men "dengang" var det sådan, at skulle man træne i en klub, så skulle man indskrives på en alen lang venteliste.
Og så skulle man derefter tjekkes og vurderes, måles og vejes, før man måske kunne optages og accepteres.
Man ville jo ikke have pøblen / eller de "uværdige", til at træne hos dem, idet de følte, de havde "den helt rigtige og mest sublime, ultimative kampkunst", og de skulle ikke ned på et menneskeligt plan, ved at undervise een´, der ikke ofrede sig for kampkunsten.
<!--[if !supportLineBreakNewLine]-->
Så det var en sjov, spændende og uhyre ærbar tid dengang, hvor dyder som: Disciplin, pligt, ansvar, ære og respekt var i højsæde, noget vi godt kunne bruge meget mere af i dag.
Det var her, man få år forinden, pludselig havde fået øjnene op, for de mere hårdtslående asiatiske og kinesiske karate film., og sansede, at der rent faktisk fandtes en helt anden genre og verden indenfor filmbranchen, en genre, som legenden Bruce Lee gjorde til sin helt egen, og hvormed han startede den kampbølge af en Tsunami, der skyllede ind over hele verden, og hvor folk i lille Danmark var vidne til: At flere hundrede af kampkunst klubber åbnede på hvert eneste gadehjørne, og udkæmpede de grill barer, der før hen lå der.
Pga. den flodbølge med karate film og Bruce Lees indtog på stjernehimlen, kom i kølvandet af ovenstående endelig et blad, der satte Danmarks ungdom i skak, nemlig Kung Fu magasinet. Det skabte noget, det var noget, og det ændrede noget.
Kung Fu Magasinet blev udgivet af forlaget ”Interp” og udkom fra 1975 til 1986, og udkom i ikke mindre end 101, + 1 special nummer, + 5 samler album.
I 1975 udkom nummer: 01-05.
I 1976 udkom nummer: 06-17.
I 1977 udkom nummer: 18-29.
I 1978 udkom nummer: 30-41.
I 1979 udkom nummer: 42-53.
I 1980 udkom nummer: 54-65.
I 1981 udkom nummer: 66-75.
I 1982 udkom nummer: 76-80.
I 1983 udkom nummer: 81-86.
I 1984 udkom nummer: 87-92.
I 1985 udkom nummer: 93-98.
I 1986 udkom nummer: 99-101, + Kung fu Special udagaven.
Det skulle vise sig senere hen, at jeg kom til at præge Kung Fu Magasinets brevkasse, og den udvikling, bladet fik, via de breve og artikler jeg fik i Kung Fu magasinet, og via de besvarelser jeg kom med, kom jeg også til at præge den Bruce Lee idoldyrkelse der florerede, ikke bare herhjemme i Danmark, men også i hele Skandinavien. Og pludselig taget ud af den blå luft, var jeg nu selv - kult, trend, og idol for mange af bladets læsere. Sjovt at tænke sig.
Og pga. den store interesse, der viste sig omkring min person, og min interesse for Bruce Lee, begyndte der pludselig et verdensomspændt netværk at udfolde sig.
Og folk troede i årtier på, at jeg havde eneret, på ”alt”, hvad der rørte sig herhjemme og i udlandet, omkring Bruce Lee idoldyrkelsen, men sådan men sådan var virkeligheden jo heldigvis ikke, men jeg var bare en ivrig dreng, der havde en kæmpe lyst, til at ytre mig om, det som jeg nu engang var tiltrukket af. Og det førte virkelig mange interessante ting med sig, de næste 10 – 15 år.
Min medvirken i Kung Fu Magasinet gjorde, at jeg fik igangsat en idoldyrkelse man aldrig havde set lignende, nogen steder i verden.
Jeg fik på den bekostning, lavet mere end 100 Bruce Lee projekter i både ind- og udland, og fik mange tilbud med alskens opgaver og gøremål fra fans og igangsættere fra mange forskellige lande. Opgaver som at styrer Bruce Lee fanklubber, til selv, opfordringer til selv, at åbne en fanklub, til at skrive en bog om mine materier, min idoldyrkelse omkring Bruce Lee, til at være bodyguard for den Filippinske Præsident , til at opsætte en Bruce Lee Konvention, til at skrive artikler, til at åbne et Bruce Lee museum, til at sætte en film festival på benene, til at oversætte udenlandske Kung Fu bøger fra Portugisisk til Dansk, og Engelsk til bla bla bla bla .
Og sådan kunne jeg blive ved, for der er rigtigt mange historier at berette om, men de kommer på et eller andet tidspunkt, i form af en bog, eller indlæg på en blog, i artikelform m.m.
Det korte af det lange er, at Kung Fu Magasinet betød noget for rigtigt mange af os ”derude”.
